Artikler tagget med "korset" - page 3

Myla 10 års jubilæum - Limited Lingeri

I forbindelse med deres 10-årsjubilæum er Myla kommet med en eksklusiv limited edition lingerikollektion lavet i silke, chiffon, blonde, fjer, ferskvandsperler og swarovski krystal. Kollektionen indeholder bl.a. en fornyet model af Sex and the City perle g-strengen, og en mængde fjerprydet lingeri. Her er et lille udvalg af kollektionen.

Samanthas perle g-streng fra Sex and the City er tilbage! Laves i blonde og ferskvandsperler.

Korset i sort silke og mesh, med smukke sorte fjer langs overkanten. Trusser i silkesatin, med aftagelig fjerbundt bagpå. Trussen findes også i lyserød, med sort fjerbundt.

Ma Mignonnettes Nights at the Circus kollektion - Eventyrlig lingeri

Ma Mignonnettes eventyrlige romantiske lingeri, har en sød uskyldig udstråling, samtidig som det er ret så sexet. Nights at The Circus kollektionen tager direkte inspiration fra cirkusernes storhedstid, og akrobaternes fantastiske kostumer, men er nok også godt inspireret af den “burlesque” stil, der var en stor del af uderholdningsbranchen mellem 1940 og 1960. Kollektionen laves i silkesatin, og prydes med masser lækre detaljer som flæser, blonder, læg, silkebånd, og swarovski krystal hjerter. Lingeriet færdigsyes for hånd i England. Den eventyrlige ånd, som Ma Mignonnettes website, lingeri og kollektionsbilleder udstråler, bliver sendt med lingeriet helt hjem til kundens dør, da alt lingeri ankommer i en lækker hård gaveæske, sammen med en kærligheds-trylleformel, rosenblader, og et rosenkvarts krystalhjerte, som skal bringe ejeren lykke, ro, passion og kærlighed.