Artikler tagget med "hofteholder" - page 2

Bondageinspireret blondelingeri fra Myla

Mylas Layla kollektion er fyldt med yndige blonder, men samtidig vidner de brede bånd, der går igen gennem hele kollektionen, om inspirationen taget fra bondage.

Kollektionen er fuldstændig sort, og indeholder en lårkort chemise, en lang blondekjole, en korsage/torselet, en hofteholder, tre forskellige bh’er og tre forskelige trusser, hvoraf en har en lille elegant åbning bagtil.

Romantisk lingerikollektion fra La Perla, med skønne blonder og sexede shapetrusser

La Perlas efterår/vinter 2012 kollektion er behagelig, romantisk og sexet. Kollektionen indeholder bl.a. et par sexede shapetrusser med brede seler, der hindrer at trussens overkant kravler ned. Tilhørende bh er hovedsagligt lavet i tyndt gennemsigtigt stof, med sort blonde, i en sommerfugl-lignende udformning, der dækker brysterne midt for.

Erica M - Sexede strømper med lækre detaljer

Ens lingeri bliver en tand lækrere med de helt rigtige strømper til. Erica Ms sexede strømper udgør nærmest et stykke lingeri i sig selv, med smukke detaljer, hvoraf flere af detaljerne ligner sløjfer, bånd, hofteholdere og trusser. Strømperne produceres efter sigende i bedste kvalitet af en af Italiens bedste fabrikker.

Eksklusivt brude lingeri

Hvis man ser bort fra brudekjolen, så er brude lingeri noget af det vigtigste for kvinden på bryllupsdagen, og selvfølgelig på bryllupsnatten. Man skal ikke undervurdere værdien af lækkert og behageligt lingeri, som gør at bruden føler sig både smuk og veltilpas.

Der er meget at vælge imellem af brude lingeri, så her er nogle af de muligheder der findes.

Fleur of England - Sødt lingeri i eksklusive materialer til bruden der sætter pris på gammeldags romantik og eksklusiv kvalitet. Fleur of England har en række lingerisæt til bruden, der alle består af trusse, bh og evt. hofteholder. Deres designs udføres i silke satin og delikate blonder. Matchende natkjoler, camisoler, kimonoer, babydolls, samt en række accessories til bryllupsnatten, kan man også finde blandt deres udvalg.

Darling Ava - Skræddersyet silkelingeri til bruden der søger noget sjovt og sødt, men som samtidigt elsker at have noget eksklusivt lingeri. Darlig Ava byder på de sødeste silketrusser, som kan prydes med en personlig besked i swarovski krystaller. Amoureuse har også en lignende trusse, men udførelse og pasform på denne model er simpelthen bare forrygende hos Darling Ava. Foruden trusserne byder Darling Ava også på bh'er, camisoler, korsetter, strømpebånd og hofteholdere. Det hele udføres for hånd i silkematerialer.

Between The Sheets' Deco Lace kollektion - Brude lingeri til kvinden der søger noget sødt. Kollektionen indeholder en lækker lille babydoll i hvid silke charmeuse og tynd sort blonde, samt matchende camisole, morgenkåbe, trusse og chemise, hvilket er en tynd natkjole.

Amoureuse lingeri - Eksklusivt lingeri til bruden der søger noget klassisk, skræddersyet og håndlavet. Det aktuelle udvalg indeholder blandt andet Bridal Bodyshaper, et korset i 100% silke satin, med metalstivere og snøreryg. Dette korset går fra hofte til under brystet. Der findes matchende trusser, bh, camisoler, samt accessoriesæt til bryllupsnatten.

Mimi Hollidays Glacé kollektion - Gennemsigtigt hvidt blondelingeri til den frække brud. Kollektionen indeholder tre bh'er, tre trusser, en hofteholder, en natkjole og en body.