Artikler tagget med “Højtaljet”

Lingeri med “tatoveringer”

Tatu Couture er luksus lingeri der, ved hjælp af tynd mesh og print, skaber en illusion om tatoveringer. Tatu Couture designer elegant og behagelig lingeri i kvalitetsmaterialer, og alle deres kreationer både udvikles og produceres i England. Bl.a. er bodyer en vigtig del af kollektionerne, nok fordi en body har rigeligt med plads til tatoveringer.

tatu_couture_lingeri_hvid_body

tatu_couture_lingeri_sort_body

tatu_couture_lingeri_sort_saet

Romantisk lingerikollektion fra La Perla, med skønne blonder og sexede shapetrusser

La Perlas efterår/vinter 2012 kollektion er behagelig, romantisk og sexet. Kollektionen indeholder bl.a. et par sexede shapetrusser med brede seler, der hindrer at trussens overkant kravler ned. Tilhørende bh er hovedsagligt lavet i tyndt gennemsigtigt stof, med sort blonde, i en sommerfugl-lignende udformning, der dækker brysterne midt for.

Agent Provocateur – Sexet lingeri

Lingerigiganten Agent Provocateur er usædvanlig god til at designe sexet lingeri, som er ligeså tiltalende for ham som for hende. Deres lingeri er ikke bare sexet, men er også nydeligt udført i kvalitetsmaterialer, og prydet med lækre detaljer.

Her er mine tre personlige favoritter blandt de aktuelle kollektioner –

Cendrillon kollektionen – Sexet kollektion i delikat tyl stof, med “wet look” blondebroderi, der giver lingeriet et vådt udtryk. Kollektionen indeholder to typer trusser, en bh med 1/4 skal og en hofteholder.

Dara Corset – Et nydelig korset i delikate pink og sorte vintage inspirerede franske blonder. Korsettet er foret med behagelig satin, og har en pasform der gør taljen smallere og giver brystet et løft. Et korset i couture kvalitet.

Renee kollektionen – vintage inspireret lingeri i satin og fransk bomuldsblonde. Kollektionen indeholder to forskellig type trusser, en bh og en hofteholder.