Fræk gennemsigtig trusse med åbning bagtil

Trusser med åbning bagtil er fantastisk yndige og frække, når de designes og udarbejdes på en smagfuld måde. Damaris’ “Titicaca corset knicker” er en enkel trusse med en relativt stor “korset-åbning” bagtil. Åbningen har en smuk feminin afrunding, som gør at lige præcis nok, men ikke for meget, synes bagved snørelukningen. Trussen er lavet i 100% silke-tyl, med kantebånd i elastisk silkesatin.

Bondageinspireret blondelingeri fra Myla

Mylas Layla kollektion er fyldt med yndige blonder, men samtidig vidner de brede bånd, der går igen gennem hele kollektionen, om inspirationen taget fra bondage.

Kollektionen er fuldstændig sort, og indeholder en lårkort chemise, en lang blondekjole, en korsage/torselet, en hofteholder, tre forskellige bh’er og tre forskelige trusser, hvoraf en har en lille elegant åbning bagtil.

Kropsformende korsagekjoler i silke

Ma Mignonnettes figurformende korsagekjoler er en god blanding mellem sexet lingeri og funktionelt shapewear. Corsagekjolerne er lavet i lækker silke, med sidepaneler i stretchmateriale, hvilket sikrer en god og behagelig pasform.

Korsagekjolerne har en fantastisk kropsformende effekt, hvilket skyldes det stærke elastiske for, som strammer op og skaber en flot silhuet. Samme type hægter som man bruger i bh’er og korsager, bruges til at lukke korsagekjolerne midt bagpå.

På billederne er kjolerne vist med matchende bh’er indenunder. Kjolerne i sig selv dækker ikke brysterne, men afsluttes med en bred kant som kan overlappe evt. en bh. Dette gør selvfølgelig, at man kan friske kjolen op med en kontrastfarvet bh, hvis man ønsker det.

Afbildede model findes i sort og lyserød, samt i en lårkort model. Desuden findes der flere lignende modeller, som alle kan ses hos Ma Mignonnette.

Alsidig blonde bandeau bh fra Cosabella

Der er intet som en smuk, behagelig og alsidig bh, og Cosabellas “Thea” bandeau bh er præcis sådan en bh. Thea modellen er udformet som en formstøbt bøjle-bh, dækket af et bredt blondebånd. Den har aftagelige stropper og fungerer lige så godt under en stropløs kjole, som under en v-hals bluse, hvor blonden rigtig kan komme til sit rette.

Bh’en findes i sort, hvid, hudfarvet, rød, sølv og blå, og matcher flere blondetrusser fra Cosabellas “Thea” kollektion. Kollektionen indeholder bl.a. også en babydoll, en underkjole og en camisole.