Sporty blondelingeri fra Gilly Hicks

Jeg elsker denne afslappede og friskeGilly Hicks stil, og efter at de er begyndt at designe en række lingeri med blonder, ærgrer det mig meget, at de ikke laver lingeri der er større end D-skål. De har blandt andet kommet med en lækker balconette bh, en push-up bh med blonderyg og en stropløs bh, med bred blonde under barmen. Foruden disse har de en række enkle bandeau-bh’er og “bralettes” uden skål, i friske farver.

Silkelingeri med blonder i frække farver fra Myla

Et populært lingerisæt, der går igen i Mylas kollektioner, er “Isabella”. Der er en god balance mellem silkesatin og franske blonder i Isabella modellerne, som nu er kommet i 5 nye lækre farvevarianter - Lys blå/nude, gul/mørk blå, mørk lilla, aquamarine/koralrød og sort/hvid.

Isabella modellerne fås i forskellige bh- og trussemodeller, hofteholdere, camisoler, babydolls, samt både lange og korte morgenkåber og natkjoler.

Sporty blonde- og silkelingeri i frække farver

Damaris’ 2013 sommerkollektion en yndig kollektion med et sporty twist, hvor yndige blonder og silke tyl blandes sammen med brede bånd og elastikker. Kollektionen er desuden spækket med frække farvekombinationer, som gul/sort, lilla/mørk pink og lyserosa/orange. Min personlige favorit er Damaris' fantastiske “star/strip knicker”, med tynde bånd som bagstykke, og denne model fås i skarp gul i sommerens kollektion.