Bondage inspireret lingeri fra Bordelle

Bordelle præsenterer en lingerikollektion der på smukt vis blander nærmest uskyldige farver, forme og materialer, med elastikker placeret på en bondageinspireret facon. Mange af de utallige elastikdetaljer, der pryder store dele af kollektionens bh'er, trusser og hofteholdere, kan alle justeres i længden. Dette giver en usædvanlig mulighed for at man selv kan lave små tilpassninger, ved at stramme eller løsne lidt her og der. Det tror jeg enhver kvinde vil sætte pris på. Kvalitetsmaterialer, deriblandt silkesatin, kvalitetsblonder og 18k guldbelagte detaljer, samt høj produktionskvalitet, er noget Bordelle er stolte af.

Cabaret lingeri kollektion fra Millesia

Franske Millesias Cabaret kollektion er inspireret af den talentfulde Moulin Rouge stjerne Mistinguett. En smuk og sexet kollektion, der fremhæver de kvindelige former, designet i smuk blonde og blød mikrofiber.

Kollektionen indeholder en række bh’er og trusser, hvoraf det bedste design må være “shorty”, et par ret så gennemsigtige hotpants. Shorty er næsten kun lavet i gennemsigtig blonde, foruden en velplaceret trekant i mikrofiber midt foran. Blonden har et frækt netting design, med en yndig bølget kant med blomster. Midt bag har disse hotpants en åben trekant, med to små kvaster.

Sexet Engelsk lingeri til DD-G skåle

Det engelske brand Harlow & Fox er et relativt nyt brand, som designer elegant lingeri i størrelserne DD-G. De er gode til, at inkorporere de vigtige ingredienser i BH’er med store skåle, såsom god støtte og brede bh-stropper, mens de bevarer det lækre sexede design, med smukke detaljer og yndige blonder. Alt deres lingeri produceres desuden indenfor Storbritannien, af lækre silkestoffer og blonder, der stammer fra forskellige steder i Europa.